(1) Pletkorrosion: Pletkorrosion, også kendt som porekorrosion, er en lokaliseret form for korrosion, der producerer nålelignende, priklignende og porelignende strukturer på metal. Pletkorrosion er en unik form for anodisk reaktion, som er en autokatalytisk proces. Det refererer til de forhold, der forårsages af korrosionsprocessen inde i pletkorrosionshullet, såsom tilstedeværelsen af korrosive medier (CL -, F - osv.) og stoffer, der fremmer reaktionen (CU2+, ZN{{ 4}} osv.), som ikke blot fremmer, men også er tilstrækkelige til at opretholde korrosionens fortsættelse.
(2) Ensartet korrosion: Når aluminium opløses i opløsninger såsom phosphorsyre og natriumhydroxid, gennemgår oxidfilmen på den ensartet korrosion, og opløsningshastigheden er også ensartet. Når temperaturen af opløsningen stiger, stiger koncentrationen af opløsningen, hvilket fremmer korrosion af aluminium.
(3) Gap-korrosion: Gap-korrosion er en type lokaliseret korrosion. Fænomenet spaltekorrosion i elektrolytiske opløsninger, hvor metalkomponenter danner mellemrum mellem metaller eller mellem metaller og ikke-metaller, med en bredde, der er tilstrækkelig til at nedsænke mediet, mens det efterlader det i en stillestående tilstand, hvilket forværrer intern korrosion i hullerne. Spaltekorrosion er særligt tilbøjelige til at forekomme ved samlingerne af mekaniske komponenter, såsom metalpakninger eller nittesamlinger, og ved mellemrummene mellem aluminiumsdøre og vinduer og mørtel. Det hører til en type batterieffekt, men huller forekommer generelt inden for et bestemt størrelsesområde, såsom at have tilstrækkelig bredde til at lade opløsningen komme ind, smalle nok til at lade opløsningen stagnere osv. Derfor skal der udvises forsigtighed mht. applikationer eller teknik for at undgå miljøer, der kan forårsage sprækkekorrosion. Mekanismen for spaltekorrosion ligner den for perforeringskorrosion. For det første er det ensartet korrosion, og så på grund af iltkoncentrationen og fortyndingen af batteriet kan det forårsage anodereaktion (iltmangelzone) og katodereaktion (iltrig zone). På grund af manglende evne til at genopfylde ilt i mellemrummet, vil anodereaktionen fortsætte med at forekomme i samme position, hvilket resulterer i alvorlige korrosionsresultater.
(4) Intergranulær korrosion: refererer til fænomenet med lokaliseret korrosion, der forekommer ved metalgrænser. Fra et elektrokemisk perspektiv er korrosiviteten ved korngrænserne stadig lidt større end ved korngrænserne under ensartet korrosion, på grund af at materialets korn er katoder og korngrænserne generelt er anoder. I særlige tilfælde er korrosionsbestandighedselementerne ved materialets korngrænser relativt reducerede, og der vil opstå intergranulær korrosion. AL-CU-MG og AL-ZN-MG aluminiumslegeringer har tendens til at udvise intergranulær korrosion.
(5) Spændingskorrosionsrevner (SCC): SCC i aluminiumslegeringer blev opdaget i begyndelsen af 1930'erne. Svigt af metaller under den kombinerede påvirkning af stress (trækspænding eller indre stress) og korrosive medier kaldes SCC. Det karakteristiske ved SCC er dannelsen af korrosion, en mekanisk revne, der kan udvikle sig langs korngrænser eller forplante sig gennem krystalhenfald. På grund af udvidelsen af revner inde i metallet kan styrken af metalstrukturen reduceres kraftigt, og i alvorlige tilfælde kan der opstå pludselig fejl. Når et materiale udsættes for lokal belastning eller ujævn belastning, vil det område, der udsættes for høj belastning, danne en anode, mens det område, der udsættes for lavere belastning, vil danne en katode. Derfor vil den påførte spænding fremskynde korrosionsprocessen, som kaldes et reaktivt batteri. Spændingskorrosion forekommer i materialer, der er koldbearbejdede, og områder, der er meget koldbearbejdede, er mere anodiseret. Derudover kan det i nærvær af revner i materialet også forårsage spændingskorrosion.
